Senfølger efter hjernerystelse og stress
En hjernerystelse kan opstå på baggrund af mange forskellige påvirkninger, men fald og slag mod hovedet er de hyppigste – og du kan sagtens have fået en hjernerystelse, selvom du ikke har kastet op efterfølgende. I mange tilfælde kommer hjernen sig fuldstændigt, men er der fortsat symptomer efter 14-30 dage, bør der sættes ind med behandling. Man kategoriserer det som senfølger allerede 14 dage efter hjernerystelsen, da det er den periode hjernens væv skal bruge for at hele. Når det ikke er tilfældet, kan det skyldes, at nervesystemet ikke er i stand til at regulere sig selv og skal have hjælp for at genvinde sine funktioner.
Stress kan opstå med baggrund i flere ting og er ofte netop resultatet af, at der bliver stillet for store krav til os på for mange områder på én gang. Den mentale stress kender vi alle fra hverdagen, og den mere kropslige stress består af f.eks. smerter, følger af tidligere skader/traumer eller bare restriktioner i kroppens forskellige væv. Bliver vi ramt på flere fronter samtidig – og af både fysiske og psykiske stressorer, kan det blive for meget for nervesystemet.
Når man bliver ramt af senfølger efter en hjernerystelse eller en stress periode, så er det kapaciteten i nervesystemet, der mindskes. Det betyder, at du kan klare mindre stimuli før symptomerne, melder sig – f.eks. i form af svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lyd- og lysfølsomhed, manglende koncentrationsevne og overblik og nedsat korttidshukommelse.
Et behandlingsforløb foregår hos klinikkens osteopat studerende og fysioterapeut Janne Holm. Behandlingen består af stimulering- og regulering af nervesystemet i en kombination af manuel behandling, forskellige øvelser og info om hvordan du skal forholde dig i hverdagen, så du skaber en mulighed for forandring til det bedre. Dér hvor de fleste går galt i byen, er ved enten at skærme sig for meget eller køre for hårdt på. Begge dele vil forhindre nervesystemet i at komme sig og ofte forværre symptomerne.
Har du spørgsmål eller vil du høre nærmere, så kontakt gerne klinikken på mail eller telefon – så vender vi hurtigst muligt tilbage.